Vi har svaret!

Her har vi samlet de mest almindelige spørgsmål og svar omkring vores plaster. Klik på spørgsmålet for at se svaret.


PlasterFAQ

Indeholder jeres plaster latex/naturgummi?

Nej, vore plastre er fuldstændigt fri for latex/naturgummi. Men det omslagspapir, som hvert plaster ligger i, limes sammen med en latex-baseret lim. Så en person som er ekstremt følsom overfor kortvarig berøring med latex/naturgummi bør derfor undlade at berøre produkterne. Undtaget er længdeplaster og hydrokolloid-plastre som ikke har noget omslagspapir. Også sårrens, sterile kompresser og elastisk bandage er helt fri for emballage med latex/naturgummi.

Er jeres plastre allergitestede?

Plaster defineres som et medicinskteknisk produkt og hører derfor under et særskilt EU-direktiv. Alle produkter som kommer på markedet skal have gennemgået et antal tests som viser at de er sikre til at anvendes på huden. Hvis disse krav opfyldes kan de mærkes ”hypoallergena”. Dette garanterer dog ikke at et fåtal af personer kan opleve en hudreaktion når de anvender plaster, på samme måde som når nogle er allergiske overfor visse madvarer. Irritation af huden er ofte også af rent mekanisk natur og kan opstå når plastret fjernes og de øverste hudlag følger med.

Plasteret har ingen perforeringer. Hvordan kan huden så ånde?

Plasteret er lavet af polyurethan, et plastmateriale, som tillader at fugt fra huden slipper igennem og huden kan ånde.

Hvad består et plaster af og hvilken type lim og materiale anvender I i de forskellige plastervarianter?

Generelt kan man sige at et plaster består af en plasterfilm som er belagt med et jævnt fordelt lag lim og en absorberende sårdyne, som er centreret på plasterfilmen. Den limbelagte side dækkes af to delvist overlappende silikonepapirer. De fleste plastre ligger beskyttede i en lukket papirslomme.

Hvad er hydrokolloid?

Hydrokolloid er et moderne materiale som føles som en smidig ekstra hud. Plastret absorberer væske fra huden og danner en aflastende pude, som beskytter mod tryk og friktion. Materialet slipper en vis mængde fugt igennem og hjælper dermed til at skabe og beholde det fugtige miljø omkring såret som stimulerer helingsprocessen. Dette hjælper såret til at læges uden at der dannes en sårskorpe og mindsker dermed risikoen for ardannelse.